Hortensia er en fryd for øjet og vil du gerne have en, som er sund og flot, så er det meget vigtigt at du planter den i halvskygge. Den smukke hortensia trives både i krukker og bede.
FOTO: © VALTRUP final touch
De mange spændende hortensia-arter er nemme at dyrke i haven, når blot du holder dig for øje, at de udvikler sig bedst, når de har adgang til alt det vand, de kan drikke. Det latinske slægtsnavn, Hydrangea er afledt af græsk og betyder noget i retning af vandkar. Det gælder altså om at plante din hortensia et sted, hvor jorden ikke er alt for tør, og om at være flittig med vandkanden – især i den første tid efter plantning.
FOTO: © VALTRUP final touch
Der findes rigtig mange sorter af hortensia, den som er på billederne på dette blogindlæg hedder:
- Hydrangea macrophylla "Nikko Blue"
- Højde: 1,5 meter i højde og bredde
- Blomstringstid: juni - september
- Blomster: Skærme af blålige blomsterhoveder
- Trivsel: Lidt sol og mest halvskygge på en beskyttet plads uden for meget vind
- Jord: Humusrigjord og let sur drænet jord
FOTO: © VALTRUP final touch
FOTO: © VALTRUP final touch
2 gange på en vækstsæson får alle vores hortensiaer "farv mig blå", så de får den flotte blå/lilla farve. Nogle gange tager ikke alle blomsterne imod og de forbliver rosafarvede med et blåligt skær og det ser faktisk også ret flot ud.
FOTO: © VALTRUP final touch
FOTO: © VALTRUP final touch
Du kan se en oversigt over de forskellige sorter her: https://www.jespersplanteskole.dk/addwish-search-result.html?q=hortensia
FOTO: © VALTRUP final touch
MANGLER DU HJÆLP TIL HAVEN?
Jeg designer haver og vil med glæde hjælpe dig med din have
- Du kan se her hvad jeg tilbyder af designhjælp:
- https://haver-finaltouch.blogspot.com/2018/06/oversigt-over-de-forskellige.html