onsdag den 18. maj 2022

OVERDÅDIG OG ELEGANTE TULIPANER

 


Dobbelt Sen Dream Touch & Dobbelt Tidlig Verona - FOTO: © VALTRUP final touch

  • Vil du gerne have et hav af smukke tulipaner i din forårshave er efteråret den perfekte tid til plantning af løg, jeg planter ofte mine om vinteren og det kan man sagtens hvis der ikke er frost i jorden.
  • Selve formen på tulipanen er elegant, rank og stolt og farverne er så smukke og de er min favorit blomst om foråret.
  • Alle stadier fra første grønne spirer til knop og udspring er inspirerende.


Dobbelt Sen Drumline tulipaner & Verona - FOTO: © VALTRUP final touch



  • Her ses tulipaner som er plantet i krukker.
  • Fordelen ved at plante i krukker er at de er flytbare og kan stilles i alle mulige kompositioner.


  • De fyldte tulipaner i forgrunden i rosa hedder dobbelt sene tulipaner Finola og Angelique. De foldede kronblade har de fineste grønne støg, som var de malet på.
  • De fyldte hvide dobbelt sene tulipaner hedder Ice Wonder og er også bare så fine med de samme fine grønne strøg på kronbladene som på Finola og Angelique.
  • Begge trives godt i sol/halvskygge, bliver 40 - 50 cm høje og blomstre i maj og juni måned.


  • De lilla tulipaner i midten hedder Thriumph Purple flag og kan blive 50 cm høje, de er meget flotte farve mæssigt sammen med de fyldte Angelique og Finola tulipaner.
  • De meget høje fyldte mørklilla tulipaner hedder dobbelt sen Blue Diamond og er i år højere end de 40 cm de plejer at være.

Dobbelt Sen Top LipsPurissima & China Town FOTO: © VALTRUP final touch

  • At skabe en tulipan sammensætning af forskellige typer, farver, højder og former er ikke en nem opgave, men noget som kan læres.


  • I midten ses den gule VITA Pomponette Yellow Dobbelt Sen Tulipan, en fantastisk tulipan som ligner en Silkepæon.
  • De høje hvide Purrisma er forrest og bagerest i bedet er New Darwin som bliver fra 50 -  70 cm.


  • Fordelen ved at plante tulipaner mellem stauder er, at du slipper for at se på de visne tulipaner og der kommer flow i dit bed, når der hele tiden er noget nyt som tager over.
  • Den duftende hvide Natviol Hesperis matronalis staude er her ved at tage over efter tulipanerne sammen med Blåkant Six Hill Giant' - Nepeta faassenii.
  • Ulempen ved tulipaner er nemlig at de helst skal stå og visne helt ned for at komme igen året efter.


  • Her er de to farvede dobbelt Sen Shirley tulipaner.
  • Forrest i højre hjørne ses dobbelt Sen Peach blossom i pink.
  • Jeg skaber altid kontrast i bedet via forskellige højder, størrelsen på tulipan samt farvekombinationen.
  • Inden jeg planter laver jeg tegninger over udtrykket og gemmer altid navnet og sorten i mine planteæsker.


  • Der er noget helt særligt ved at have helt friske blomster i vaser indenfor fra haven, på billedet ovenfor er det den Hvide Purrisima tulipan sammen med roser fra haven.


  • Når du planter løget skal det dobbelt så langt ned i jorden som løgets størrelse.
  • Et fif er at vende nogle af løgene på hovedet, så forlænger du blomstrings perioden.
  • Jeg planter ofte både tulipaner i oktober, november, december og nogle gange også først i januar og februar i krukker.
  • Fordelen ved at dele planteperioden ud over flere måneder er at du forlænger blomstringstiden.
  • Jeg har tulipaner i 3 - 4 måneder, da jeg vælger forskellige sorter som blomster lige fra marts - juni.

FOTO: © VALTRUP final touch

  • Her ses et lille udsnit af de mange løg jeg planter hvert efterår og vinter.

MANGLER DU HJÆLP TIL HAVEN?


Jeg designer haver og vil med glæde hjælpe dig med din have



FOTO: © VALTRUP final touch



KONTAKT

VALTRUP  f i n a l  t o u c h
info@valtrup.com
CVR 33651740

onsdag den 11. maj 2022

TRIUMPH & DARWIN HYBRID TULIPANER - STANDHAFTIGE I REGN OG VIND



  • Billederne er taget i april måned og bøgehækken er ikke sprunget ud endnu.
  • Jeg bliver dagligt forundret over hvor meget der sker hver dag om foråret i haven.



  • Morgenbakke med lidt fra haven er altid en nydelse.


Triumph-tulipan og Darwin hybrid-tulipan

  • Triumph-tulipaner (staves undertiden også som det danske ”Triumf”) og Darwin hybrid-tulipaner er de meste dyrkede tulipaner herhjemme i Danmark. 
  • De to arter har klassiske, enkle blomster og er med deres typiske højde på 50 - 70 cm langstilkede. Sammen med deres gode holdbarhed, gør de lange stilke Triumph- og Darwin hybrid-tulipanerne meget velegnede til afskæring til buketter.




  • Den fyldte hvide Mount Tacoma er også helt fantastisk smuk og bedårende selv i regnvejr.
 




  • Den tofarvede Triumph tulipan Princess Irene er en tulipan som jeg klart vil anbefale i bede og krukker. Den er lav (35 cm) og har et smuk farvespil i orange og lilla. Stilken er nærmest auberginefarvet og meget elegant sammen med stauder. 
  • Her på billedet ses hvor hurtigt den lave tulipan bliver dækket af vores stauder, men lyser op med sine eksotiske farver.


  • Høje og ranke Triumph og Darwin og særdeles standhaftige i regn og blæst.
  • Triumph tulipanen i de gule og orange farver hedder Prinz Armin og bliver op til 70 cm.


  • Inden de mange Triump og Darwin hybrid tulipaner springer ud er de helt saftig grønne i blomsten og det er så smukt at følge processen inden de springer ud.
  • Afblomstringen er knap så elegant og netop derfor er alle vores tulipaner plantet mellem stauderne, som så smart dækker de visnede tulipaner, når det bliver maj og juni.

 
  • Den cremehvide tulipan Purissima er en botanisk tulipan som kommer år efter år. Den er så smuk og enkel og den første tulipan som springer ud allerede i marts, den kan blive mellem 50 - 70 cm og blomstringen fortsætter helt hen til midten af maj.  
  • Purissima er et must i enhver have, den er elegant og flot sammen med alle de farvede tulipaner.




MANGLER DU HJÆLP TIL DIN HAVE?


Jeg designer haver og vil med glæde hjælpe dig med din have.









KONTAKT 
VALTRUP f i n a l   t o u c h 
info@valtrup.com
CVR 33651740





EN FARVERIG EFTERÅRSHAVE

  På grå, regnfulde og mørke efterårsdage er det en ekstra gave at have blomster i haven, som lyser op i stærke farver, skaber liv og eleg...