FOTO: © VALTRUP final touch
MAGNOLIA SKABER GLÆDE HELE ÅRET
Magnolia er betagende smuk året rundt og jeg kan klart anbefale at plante enten magnolietræer eller buske i din have. Om foråret under blomstring er magnolia helt spektakulær, men den er også smuk resten af året. Perioden efter blomstring kommer bladene og om efteråret har bladene de fineste gyldne toner inden de daler ned på jorden. I efteråret dannes de mest betagende nye knopper på de krogede grene, som du kan nyde hele vinteren igennem.
Magnolia kan fåes i mange nuancer af hvid og creme samt i mange varianter fra den sarteste rosa til den dybeste fyldige pink.
FOTO: © VALTRUP final touch
VÆLG DEN RETTE STØRELSE & PLACERING
- Magnolier fås både som træer og buske.
- Højde fra 1 1/2 - 10 meter.
- Nogle sorter vokser opret og andre i bredden, så kig gerne på din have og vælg den rette størrelse.
- Skal du flytte din magnolia skal det helst gøres indenfor de første 2 - 3 år inden rodnettet bliver alt for stort.
- Magnolia skal helst plantes i september-oktober et solfyldt sted i læ.
- Enkelte sorter som åkandemagnolia foretrækker let skygge.
- Jorden skal være kalkfri og svag sur, så bland gerne din havejord med rododendron spagnum.
FOTO: © VALTRUP final touch
FOTO: © VALTRUP final touch
SORTER
- Almindelig magnolia Magnolia x soulangeana - der er mange sorter og farvekombinationer. Den klassiske har hvide og sart rosafarvede blomster. Højde: 5 - 6 meter.
- Pilebladet Magnolia Magnolia salicifolia. Hvide blomster. Træ der bliver 7 - 9 meter højt. Højde: 3 - 4 meter.
- Rød magnolia Magnolia liliiflora. Mørkrosa blomster med hvid midte. Højde: 3 - 4 meter.
- Stjernemagnolia Magnolia Stellata - Busk med hvide, rosa eller creme farvede blomster. Højde: 2 - 3 meter.
FOTO: © VALTRUP final touch
FOTO: © VALTRUP final touch
FOTO: © VALTRUP final touch
BLID BESKÆRING
Spørg gerne en professionel gartner hvis du skal beskære dit magnolia træ, da visse sorter som åkandemagnolia frarådes at blive beskåret, da det ødelægger træet. Det er endnu en grund til at bruge tid til at vælge den rette sort og størrelse, så du undgår at skulle beskære for meget. Beskærer du kraftigt i efteråret hvor de fine knopper dannes vil det påvirke blomstringen i foråret. Så skal du beskære kan du tage de mindre grene, så træet ikke forbløder og gør det først når bladene er på træet efter blomstring.
FOTO: © VALTRUP final touch
FOTO: © VALTRUP final touch
MANGLER DU HJÆLP TIL DIN HAVE?
Jeg designer haver og vil med glæde hjælpe dig med din have.
- Du kan se her hvad jeg tilbyder af designhjælp:
- https://haver-finaltouch.blogspot.com/2018/06/oversigt-over-de-forskellige.html