torsdag den 26. september 2024

EN FARVERIG EFTERÅRSHAVE

 På grå, regnfulde og mørke efterårsdage er det en ekstra gave at have blomster i haven, som lyser op i stærke farver, skaber liv og elegance.









  • Her foroven ses Marguerit, Hjortetrøst og Stolt kavaler.
  • Marguerit Leucanthemella serotinaen meget sent blomstrende Marguerit, der først blomstrer i oktober - november. Selve blomsten er en klassisk marguerit med gul midte og hvide kronblade. Oktober-marguerit kan blive 100-150 cm høj, men behøver ikke støttte.
  • Hjortetrøst Eupatorium er en kraftig staude på 1,5-2 m i højden, som er en af de bedste sommerfugleplanter til haven. Den blomstrer fra august til oktober med store, mørkrosa blomsterstande, der har en sød, krydret duft.
















  • Kæmpe evighedsblomster Xerochrysum bracteatum.


  • Gladiolus har jeg også rigtig mange af, både i krukker og i bede.
  • Du kan se mere her: https://haver-finaltouch.blogspot.com/2019/06/gladiolus-markant-eksotisk.html

 

FARVESPIL I HAVEN - MIKS AF STILARTER

 

Foto: © VALTRUP final touch

  • I vores have har jeg gjort meget for at få så mange farver i spil som muligt. Jeg har altid holdt af det eksotiske og farverige kombineret med en elegant Parkstil.
  • Stilen jeg har skabt er Marrakech møder Paris samt en Engelsk cottage have.

Foto: © VALTRUP final touch

  • Jeg gør meget for at sammensætte og kombinere farver og former, så det bliver spændende, elegant, berigende og interessant at opholde sig i haven.


Foto: © VALTRUP final touch

NERIA
  • Neria Nerium oleander er også smuk i samspil med Citrustræer.
  • Nerie er en stedsegrøn busk med halvkugleformet, åben vækst.
  • De smukke duftende blomster spreder en varm middelhavsstemning.
  • Nerium Oleander har det bedst i en krukke på terrassen om sommeren.
  • Planten har været en prydplante siden 1600-tallet i orangerier på slotte.
  • Neria trives bedst i krukker i fuld sol og med våd pottejord, så altså masser af vand og sol.


FOTO: © VALTRUP final touch


Neria & Sankthansurt - FOTO: © VALTRUP final touch


Sankthansurt - FOTO: © VALTRUP final touch


FUKSIA Fuchsia
  • Jeg elsker kombinationen af Oliventræer og Fuksia.
  • Vil du gerne have et vælg af flotte farver i din have er Fuksia perfekt. 
  • Fuksia er flerårig og nemme at få til at formere sig, men de tåler ikke frost, så vores flytter på plantehotel fra oktober - april.
  • Fuksia skal hverken have for våd eller tør jord, men en mellemting.

Foto: © VALTRUP final touch


Foto: © VALTRUP final touch



 Foto: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch



NYT i 2024


Jeg har kun fokus på mine opgaver som hotelkonsulent http://valtrup.com/samt min egen kunst https://valtrup-art.blogspot.com/ og min Kunstskole GLÆDEN VED AT SKABE http://valtrup-finaltouch.blogspot.com/ 
 
Denne blog er derfor her fra september 2024 tiltænkt som inspiration til alle jer som elsker haver og gerne vil inspireres fra min kunstnerhave.
 




søndag den 11. februar 2024

FORVENTNINGENS GLÆDE - TULIPANTID

 

FOTO: © VALTRUP final touch

Jeg planter hver vinter omkring 700 nye tulipanløg i krukker og bede. Det er altid en magisk proces at ligge løg i krukker, stille dem et sted i tørvejr og så bare glæde sig til foråret. Fordelen ved at plante i krukker er at de kan flyttes rundt og du kan lave alle mulige opstillinger, hvor de elegante skønheder bliver kombineret på kryds og tværs.


FOTO: © VALTRUP final touch

  • De fyldte tulipaner i forgrunden i rosa hedder dobbelt sene tulipaner Finola og Angelique. De foldede kronblade har de fineste grønne støg, som var de malet på.
  • De fyldte hvide dobbelt sene tulipaner hedder Ice Wonder og er også bare så fine med de samme fine grønne strøg på kronbladene som på Finola og Angelique.
  • Begge trives godt i sol/halvskygge, bliver 40 - 50 cm høje og blomstre i maj og juni måned.

FOTO: © VALTRUP final touch

  • De lilla tulipaner i midten hedder Thriumph Purple flag og kan blive 50 cm høje, farven er meget flot sammen med de fyldte Angelique og Finola tulipaner. 
  • De meget høje fyldte mørklilla tulipaner hedder dobbelt sen Blue Diamond 

FOTO: © VALTRUP final touch

  • Vores forskellige Rododendron springer ud løbende fra maj og helt hen til juli måned og de er så fine i høje krukker og i bede. Jeg beskærer dem en del så de bliver til små træer.
  • De er smukt grønne året rundt og når blomsterne springer ud er det en fest særligt sammen med de elegante farverige tulipaner.
  • Her kan du se mere om Rododendron her:  
  • https://haver-finaltouch.blogspot.com/2018/09/det-farverige-indslag-i-haven.html


FOTO: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch

  • Jeg har en passion for at tage fotos i skumringen, da det let dæmpede lys er så fint til de farvestrålende tulipaner.


FOTO: © VALTRUP final touch

  • Vores Magnolia Susan har en smuk mørk fuchsia og pink farve og alene farven er med til at give forhaven en helt særlig stemning.
  • Magnolia Susan er en løvfældende busk/lille træ og kan blive 2-4 m højt, 2-3 m bredt og blomstre i maj.
  • Den trives bedst i sol/halvskygge i surbundsjord.

FOTO: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch
  • Alle stadier i tulipanernes korte liv er inspirerende og i deres levetid gør jeg alt for at have tid til at sidde og betragte dem og også tegne dem.

FOTO: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch
 
  • På min morgenbakke har jeg altid friske blomster i et lille krystalglas ved siden af min kaffekop og jeg elsker at betragte dem mens jeg indtager min kaffe.
 
FOTO: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch
 
  • En af dagens mange buketter, Triumph Shirley (to farvede creme og pink), dobbelt sen blue diamont (de fyldte mørk rosa med lidt lilla) de orange tulipaner hedder Apricote Foxx 
 
FOTO: © VALTRUP final touch

MANGLER DU HJÆLP TIL DIN HAVE?


Jeg designer haver og vil med glæde hjælpe dig med din have.









KONTAKT 
VALTRUP f i n a l   t o u c h 
info@valtrup.com
CVR 33651740


onsdag den 17. januar 2024

SKAB EN FARVERIG & SMUK VINTERHAVE

 

Ofte kan der mangle farver og blomster i vinterhaven, men heldigvis kan du pryde din have og dine krukker med vinterblomstrende buske og planter, så du fra november til marts har farver i haven. 

I sommerhalvåret vil de vinterblomstrende planter være en del af havens grønne ramme, men i vinterhaven påkalder de sig hele opmærksomheden. 


KEJSERBUSK


FOTO: © VALTRUP final touch


Jeg har kejserbusk både i bede og krukker, alle er placeret så jeg kan se dem indefra mit tegnebord i vores hus og dermed nyde dem i de lange vintermåneder. 

Busken er særligt betagende om vinteren, hvor der kommer de fineste lyserøde blomster, som minder om blomsterne på et Japansk Kirsebærtræ. I sneen er det ekstra flot med de lyserøde blomster på de flotte mørke grene.




FOTO: © VALTRUP final touch


Denne meget gamle og elegante kejserbusk er over 3 meter høj og står i haven hos en af mine hjerteveninder, som har et smukt hus på Frederiksberg. 


FOTO: © VALTRUP final touch


  • Videnskabelige navn: Viburnum x bodnantense
  • Højde: Stivstilket staude, som kan blive op til 2 - 3 meter
  • Blomstringstid: November - marts
  • Blomster: Rosafarvede og en skøn duft
  • Trivsel: Blomstre mest på en solrig plet i haven, men kan også plantes i skygge


HYACINTER


FOTO: © VALTRUP final touch


Jeg køber masser af hyacintløg lige nu og planter dem indenfor i krystalglas, når løget begynder at springe ud nyder jeg duften og de fine blomster. Efter et par dage sætter jeg hyacinterne udenfor i krukker og her holder de i rigtig lang tid og skaber de fineste farver i vinterhaven. Når hyacinterne er afblomstret udenfor i krukker placerer jeg dem i jorden, på den måde får jeg virkelig glæde af mine løg i mange sæsoner.



JULEROSER & PÅSKEKLOKKER


FOTO: © VALTRUP final touch

  • Videnskabelige navn: Helleborus niger
  • Højde: Stivstilket staude, som kan blive op til 30 - 40 cm høj.
  • Blomstringstid: December - marts
  • Blomster: Hvide, de fleste rødmer en anelse over i rosa, og ender i lysegrøn, når blomsten modner og sætter frø
  • Trivsel: Kan plantes alle steder i haven eller i krukker, perfekt til snitblomst
  • Der findes mange sorter af de hvide juleroser, du kan se 12 forskellige sorter her: https://gartnerietspiren.dk/helleborus-niger-juleroser


FOTO: © VALTRUP final touch



FOTO: © VALTRUP final touch


Påskeklokker Helleborus orientalis har jeg i de smukkeste rosa og bordeaux farver og de springer ofte ud i februar og marts altså senere end de hvide juleroser. Ved at mikse de forskellige typer Helleborus typer forlænger du sæsonen for juleroser og påskeklokker. Du kan starte med at have dem i krukker og så plante dem ud i haven. Hver vinter køber jeg nogle nye juleroser og påskeklokker til mine krukker og når sæsonen er slut planter jeg dem ud i bedene.


 FOTO: © VALTRUP final touch



RODODENDRON 


Rododendron skaber ikke farver i vinterhaven, men er genial som stedsegrøn busk, den skaber form og liv. Planter du flere Rododendron i høje krukker og beskærer dem forneden, får du nærmest små træer frem. I sneen er det så smukt med de høje krukker med Rododendron, de matcher også fint juleroserne i bladenes form og mørkegrønne farve. Du kan se mere her om Rododendron:
https://haver-finaltouch.blogspot.com/2018/09/det-farverige-indslag-i-haven.html


ROSA SNEBÆR


FOTO: © VALTRUP final touch


Jeg elsker Rosa snebær Symphoricarpos x doorenbosii - Mother Of Pearl busken, som jeg har i en kæmpe stor krukke i haven. Busken kan blive 1,5 m høj og om vinteren kommer der de fineste rosafarvede bær.



 FOTO: © VALTRUP final touch



BUSKVEDBEND


FOTO: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch


Jeg har også en helt særlig stor busk Hedera Helix Arborescens i en kæmpe krukker på terrassen og den får de flotteste røde blade om efteråret samt de fineste hvide/gule blomster. Vinteren igennem er blomsterne blevet til helt sorte ikke spiselige frugter, som er meget smukke. Om sommeren er bladene frisk grønne og meget flotte sammen med de farverige sommerblomster.






VINTERJASMINER


FOTO: © VALTRUP final touch


Vinterjasminer kan jeg virkelig anbefale i haven. Placer endelig busken så du kan se den indefra huset og dermed kan nyde den hele sæsonen. Vinterjasmin er fin at skære grene fra og du kan fylde huset med de smukkeste blomstrende grene fra november til april indenfor.


FOTO: © VALTRUP final touch

  • Videnskabelige navn: Jasminium nudiflorum
  • Højde: Løvfældende busk med en opret eller krybende vækstform, som kan 2- 4 meter høj
  • Blomstringstid: november - april
  • Blomster: Lysgul
  • Trivsel: Blomstre mest på en solrig plet i haven, men kan også plantes i skygge


FOTO: © VALTRUP final touch


GLASBÆR






Glasbær Callicarpa bodinieri profusiion skaber en særlig skønhed i krukker og bede om vinteren. De smukkeste lilla bær kan pryde dine krukker og hvis du placerer dem så du kan se dem fra huset skaber de en helt særlig glæde hele sæsonen. Den løvfældende busk kan blive op til 3 meter høj, blomstre i juli - september med de fineste lysviolette blomster, som udvikler sig til blåviolette bær i løbet af vinteren. Busken trives bedst i fuld sol.


FORDELENE VED VINTERSÆSONEN

  • Vintersæsonen er inspirerende fordi alting foregår i et langsomt tempo og du har masser af tid til at gøre dig tanker om, hvad du kan skabe af nye tiltag i haven
  • Årstiden skaber lange kig i haven og rummene i haven viser sig
  • Formerne, højderne og linjerne træder ekstra frem i haven


MANGLER DU HJÆLP TIL HAVEN?


FOTO: © VALTRUP final touch

 
KONTAKT


VALTRUP  f i n a l  t o u c h
info@valtrup.com
   

EN FARVERIG EFTERÅRSHAVE

  På grå, regnfulde og mørke efterårsdage er det en ekstra gave at have blomster i haven, som lyser op i stærke farver, skaber liv og eleg...