fredag den 17. april 2020

TULIPANER - ELEGANTE & INSPIRERENDE



FOTO: © VALTRUP final touch

  • Tulipaner er et must i en have og de er nemme at plante. 
  • Det er altid en magisk proces at ligge løg i løbet af efteråret og vinteren, stille krukkerne et lunt sted og så bare glæde sig til foråret oprinder.
  • Fordelen ved at plante i krukker er at de er flytbare og kan mikses på kryds og tværs.

FOTO: © VALTRUP final touch

  • De fyldte tulipaner i forgrunden i rosa hedder dobbelt sene tulipaner Finola og Angelique. De foldede kronblade har de fineste grønne strøg, som var de malet på.
  • De fyldte hvide dobbelt sene tulipaner hedder Ice Wonder og er også bare så fine med de samme fine grønne strøg på kronbladene som på Finola og Angelique.
  • Begge trives godt i sol/halvskygge, bliver 40 - 50 cm høje og blomstre i maj og juni måned.

FOTO: © VALTRUP final touch

  • De lilla tulipaner i midten hedder Thriumph Purple flag og kan blive 50 cm høje, de er meget flotte farvemæssigt sammen med de fyldte Angelique og Finola tulipaner. 
  • De meget høje fyldte mørklilla tulipaner hedder dobbelt sen Blue Diamond og er i år højere end de 40 cm de plejer at være. 

FOTO: © VALTRUP final touch

  • Vores forskellige Rododendron springer ud løbende fra maj og helt hen til juli måned og de er så fine i høje krukker og i bede. Jeg beskærer dem en del så de bliver til små træer.
  • De er smukt grønne året rundt og når blomstrene springer ud er det en fest særligt sammen med de elegante farverige tulipaner.
  • Her kan du se mere om Rododendron her:  
  • https://haver-finaltouch.blogspot.com/2018/09/det-farverige-indslag-i-haven.html

FOTO: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch

  • Tulipanerne er flotte sammen med Magnolia.
  • Her er det Magnolia Susan, en løvfældende busk, som kan blive 2-4 m høj, 2-3 m bred og som blomstre i maj.
  • Denne type trives bedst i sol/halvskygge i surbundsjord.


FOTO: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch

  • Alle stadier i tulipanernes korte liv er inspirerende og i deres levetid gør jeg alt for at have tid til at sidde og betragte dem og også tegne dem.


    FOTO: © VALTRUP final touch


    FOTO: © VALTRUP final touch

    • På min morgenbakke har jeg altid friske blomster i et lille krystalglas ved siden af min kaffekop og jeg elsker at betragte dem mens jeg indtager min kaffe.


    FOTO: © VALTRUP final touch


    FOTO: © VALTRUP final touch


    FOTO: © VALTRUP final touch


    FOTO: © VALTRUP final touch

    • En af dagens mange buketter, Triumph Shirley (to farvede creme og pink), dobbelt sen blue diamont (de fyldte mørk rosa med lidt lilla) de orange tulipaner hedder Apricote Foxx 

    FOTO: © VALTRUP final touch

    MANGLER DU HJÆLP TIL DIN HAVE?


    Jeg designer haver og vil med glæde hjælpe dig med din have.









    KONTAKT 
    VALTRUP f i n a l   t o u c h 
    info@valtrup.com
    CVR 33651740



    fredag den 3. april 2020

    APRIL SPREDER GLÆDE SÆRLIGT I DENNE TID



    FOTO: © VALTRUP final touch

    • Vores have bugner af forårsblomster.
    • Foroven er det Hornvioler Viola cornuta og hvide Azalia Azalea Japonica Palestrina. Azalea er en gruppe løvfældende, rigtblomstrende og velduftende Rhododendron.
    • Jeg er altid helt rørt over at se hvor meget af det jeg har plantet i efteråret der spirer frem nu. 
    • Ofte planter jeg i så store mængder allerede i september og oktober, at jeg nu så mange måneder efter godt kan have glemt alle sorterne og derfor bliver jeg hvert forår helt høj over udfaldet af de mange typer.


      FOTO: © VALTRUP final touch



      FOTO: © VALTRUP final touch


      • Narcissus Bridal Crown er også en skønhed uden lige i haven lige nu, jeg er vild med de meget fyldte creme hvide blomster med den pastelorange midte.
      • Denne dobbelt Narcissus Bridal Crown dufter af spirene forår og egner sig perfekt til afskæring og til vaser indenfor.
      • Der kommer flere blomsterhoveder på samme stængel og det gør den ekstra flot og fyldig i både bede og krukker.
      • Højde: 30 cm. Blomstre: marts - maj. Flerårig.
      • Løgene skal plantes i september - oktober og har du ikke tid til det kan du sagtens købe friske løg og blomstrende Narcisser, som lige er klar til krukkerne i foråret.
      • Efter blomstring fjernes de visne blomster.
      • Narcisserne trives i sol - halvskygge og egner sig også fint i græsplænen. 


        FOTO: © VALTRUP final touch

        • Vores japanske kirsebærtræ Prunus Nipponica "Ruby" er også en fryd for øjet, træet er så poetisk og elegant med de helt små hvide blomster med den rosa farvede midte.

        FOTO: © VALTRUP final touch


        FOTO: © VALTRUP final touch


        FOTO: © VALTRUP final touch

        • Te på terrassen i fuld sol er noget der hvert forår føles som noget helt særligt omgivet af duftende forårsblomster og den lune forårsvind.

        FOTO: © VALTRUP final touch

        • Vores Pryd Ferskentræ har de fineste stærk pink farvede blomster og det sprang allerede ud d. 29 marts i år.
        • Hele weekeden har vi nydt det varme vejr og mærket magien ved at sidde under det farverige træ.
        • Indefra huset lyser det stærk pinkfarvede træ også op og fanger vores opmærksomhed så snart vi kigger ud i haven både fra stueetagen samt vores 1. sal.

        FOTO: © VALTRUP final touch


        FOTO: © VALTRUP final touch



        FOTO: © VALTRUP final touch



         FOTO: © VALTRUP final touch


        FOTO: © VALTRUP final touch


        FOTO: © VALTRUP final touch


        FOTO: © VALTRUP final touch

        • Jeg har lige købt nye akalejer Aquilegia til krukkerne og i alle vores bede har jeg de sidste to år plantet forskellige typer akaleje i alle toner fra hvid, sart lilla, dyb purpur, rosa og bordeaux. De blomstre først i maj og helt hen til juli måned og hvor jeg dog bare glæder mig!
        • Akaleje er en smuk staude og har du den ikke din have kan jeg til enhver tid anbefale den. 

         FOTO: © VALTRUP final touch


        FOTO: © VALTRUP final touch

        • Perlehyacinter er uundværlige i enhver have og jeg har rigtig mange forskellige sorter. Den hvide foroven er den almindelige Perlehyacint Muscari botryoides. Den har tætsiddende og runde blomster, der blomstre i marts - april. Blomsterne er oftest himmelblå med elegant hvid kant, men den findes også i en hvid og rosa variant.

          FOTO: © VALTRUP final touch

          • Dette er en af mine favoritter og den hedder Porcelænshyacint Puschkinia scilloides, den er helt særlig elegant med den sarte hvide/lyseblå tone og de fine porcelænsagtige blå striber gennem hvert kronblad.

          FOTO: © VALTRUP final touch


          FOTO: © VALTRUP final touch


          FOTO: © VALTRUP final touch


          MANGLER DU HJÆLP TIL DIN HAVE?


          Jeg designer haver og vil med glæde hjælpe dig med din have. Indtil videre har jeg lukket ned for nye kunder pga. COVID-19, men kontakt mig endelig for aftaler i maj. Du kan se mere her:








          KONTAKT 
          VALTRUP f i n a l   t o u c h 
          info@valtrup.com
          CVR 33651740


          FORVENTNINGENS GLÆDE - TULIPANTID

            FOTO: © VALTRUP final touch Jeg planter hver vinter omkring 700 nye tulipanløg i krukker og bede. Det er altid en magisk proces at...