tirsdag den 29. september 2020

BLÅSKÆG - TILTRÆKKER SOMMERFUGLE, BIER & INSEKTER

 

Blåskæg er så festlig og skøn med sine flotte meget blå blomster, set i modlys giver det mening at den hedder Blåskæg. Busken blomstrer i august - september, men er også smuk når den ikke er i blomst. Find et sted i haven godt med sol og plant busken i almindelig havejord eller som jeg i en stor høj krukke, så du får masser af farve og højde på din efterårsterrasse. Udover at være smuk tiltrækker den masser af sommerfugle, bier og insekter.


FOTO: © VALTRUP final touch


  • Videnskabelige navn: Caryopteris
  • Slægt: Læbeblomst-familien
  • Højde: Bliver 50-100 cm høj og 90-120 cm bred
  • Løv: Gulgrønne duftende blade
  • Blomstringstid: Blomstrer fra august til september nogle gange helt ind i oktober
  • Blomster: Små stærke blå blomster
  • Placering: Trives i fuld sol
  • Jordtype: Plantes i en god almindelig næringsrig havejord
  • Vækst: Middeltvoksende, opret
  • Hårdførhed: Middel hårdfør


FOTO: © VALTRUP final touch



Krukken med blåskæg står perfekt på vores terrasse, som vender mod syd og på billedet ses den sammen med rosa snebær - Symphoricarpos x doorenbosii "Mother Of Pearl", som jeg også har i en stor krukke. Både Blåskæg og Rosa Snebær er nærmest små træer nu og giver flot højde til krukkerne. Jeg går meget op i at skabe krukke sammensætninger hvor der er forskellige højder. Det gør terrassen interessant og skaber et flot kig indefra huset.

ROSA SNEBÆR


Rosa snebær er smuk året rundt. Busken har fine lysegrønne blade forår og sommer. Om efteråret bliver bladene mere gule og der begynder at komme små rosa bær. Om vinteren er der ingen blade, men stadig de fine rosa bær. Når det snevejr er det helt poetisk med de rosa bær. Den mest almindelige busk er den med hvide snebær - Symphoricarpos x doorenbosii "White Hedge", men er du til masser af farver som jeg, så er den rosa et meget godt valg.

 
BLÅSKÆG ER FLOT SAMMEN MED:



  • Lyng- Erica, 700 arter i alt
  • Asters - aster novae-angliae "Purple Dome, 600 arter i alt
    600 forskellige arter
  • Chokoladeblomst - Cosmos Astrosanguineus
  • Sankhansurt - Sedum telephium
  • Geoginer - Dahlia
  • Rosa snebær - Symphoricarpos x doorenbosii 'Mother Of Pearl
  • Hvid snebær - Symphoricarpos x doorenbosii "White Hedge"


FOTO: © VALTRUP final touch
 

MANGLER DU HJÆLP TIL DIN HAVE?


Jeg designer haver og vil med glæde hjælpe dig med din have.








KONTAKT 
VALTRUP f i n a l   t o u c h 
info@valtrup.com
CVR 33651740



lørdag den 26. september 2020

SKAB HYGGEKROGE I HAVEN


Hyggelige siddepladser i haven er så vigtige i en have, skab kroge omgivet af planter og blomster i mange niveauer. Selv i en meget lille have kan du designe haven, så der er masser af forskellige siddepladser og hyggekroge. Skab en hyggekrog hvor morgensolen står op, en formiddagsplads, en skyggefuld plads i middagsolen, en eftermiddags hyggekrog og en aften hyggekrog, hvor du kan se solen gå ned.


FOTO: © VALTRUP final touch

For børnefamilier kan det være en gave med en rolig plet omgivet af planter og blomster hvor kaffen kan indtages. Fordelen ved hyggekroge i haven er at din have bliver interessant og inspirerende i sin form og du får udnyttet hver en kvadratmeter. Krogene skaber altså rum og plads til fordybelse og giver din have sjæl og personlighed.


FOTO: © VALTRUP final touch


For at skabe hyggekrogene skal der plantes f.eks buske, høje stauder, placeres krukker eller plantes træer lige netop der hvor du sidder. Inden du skaber og designer de forskellige hyggekroge er det vigtigt at du kender din have rigtig godt og ved hvor solen er på de forskellige tider af døgnet samt de forskellige årstider.


FOTO: © VALTRUP final touch

Morgenmad i en hyggekrog mod syd.
 

FOTO: © VALTRUP final touch


FOTO: © VALTRUP final touch


Her ses en hyggekrog hvor solen kan ses til den går ned, det er ubeskriveligt nærende at slutte en sommerdag på denne måde. Der er masser af læ, da jeg har fyldt det godt op med bærbuske og krukker i alle højder.
 
 
FOTO: © VALTRUP FINAL TOUCH


Masser af krukker i forskellige højder og typer skaber også hyggekroge.
Kombinerer du blomster og stedsegrønne planter kan det også skabe en spændende og hyggelig krog på terrassen. Og om vinteren vil de stedsegrønne planteer kunne nydes indefra huset.

 

FOTO: © VALTRUP final touch
 
I denne krog er der igen en blød havesofa, som er omgivet af buske, krydderurter der kan give inspiration til aftensmaden, blomster og stauder i krukker og i alle bede. Hele vejen langs muren har jeg plantet roser i forskellige sorter, stauder og i mellem roserne planter jeg hvert år nye ærteblomster, som snor sig sammen med roserne og blomstrer helt til november måned i de smukkeste farver.
 
 
FOTO: © VALTRUP final touch
 
Afternoon te i skygge under æbletræet i sommervarmen. I forgrunden ses krukker og bede med Fennikel Foeniculum vulgare, Hindbærbuske Rubus idaeus, Evighedsblomster Helichrysum bracteatum, Stolt kavaler Cosmos bipinnatus,  Citrustræer og Kæmpe Verbena Verbena bonariensis.


FOTO: © VALTRUP final touch

Via vores glaskarnap er der en særlig krog på terrassen, hvor der altid er læ og varmt, så her kan jeg sagtens sidde fra marts helt hen til oktober/ november måned. Terrassen er i træ og det er jo et varmt materiale, som er så behageligt at have under fødderne, det er altid lunt og der skal aldrig luges for ukrudt.
I denne krog har jeg plantet den smukke Clair Renaissance Rose i en kæmpe krukke, der dufter himmelsk og roserne har den fineste sarte ferskenfarve. Den blomstre fra Juni - november måned.

  
 KONTAKT
 
 MANGLER DU HJÆLP I DIN HAVE?




mandag den 14. september 2020

SKAB EN HAVE SOM OVERRASKER & BERIGER

I min optik er haven som en historiefortælling og der skal derfor være noget som griber, overrasker og berører mig, så snart jeg træder ud eller blot kigger ud i haven. 

Alt skal ikke kunne ses ved første øjekast, der skal helst være kroge og steder, hvor jeg kan fordybe mig, blive overrasket og nyde duftene. 


FOTO: © VALTRUP final touch

Børn er altid inspirerende og kan straks mærke om en have er spændende eller ej. Hver gang jeg har kunstelever elsker de at være i min have og det er netop fordi den har et væld af kroge, siddepladser, blomster i massevis og små udsigtspunkter som stimulerer børnenes sanser og fantasi.


FOTO: © VALTRUP final touch

Hvis du kan overskue alt i din haven blot ved et hurtigt kig er der som sagt meget der kan arbejdes på for at gøre din have mere personlig og interessant. 

Haven kan uanset størrelsen have mange forskellige rum og stemninger. 

Du kan skabe rum med buske, træer, krukker eller bede med meget høje stauder.


FOTO: © VALTRUP final touch

Når du prioriterer at skabe den helt rette have for dig og din familie og jeres behov i haven, vil du skabe grobund for en værdifuld investering.

    TÆNK I HØJDER

    Om efteråret og vinteren er det meget tydeligt om du som haveejer har skabt noget med højde. Bladene er ved at være væk og de nøgne grene på træer og buske afslører hurtigt om din have har højde og rum. 

    Netop nu holder jeg særligt meget af de mange Rhododendron jeg har overalt i høje krukker, fordi de skaber rum og liv med de fine mørkegrønne blade.


    FOTO: © VALTRUP final touch


    STAUDEN SOM FOLDER SIG UD 

    Det kan være en helt magisk oplevelse at se denne staude folde sig ud om aftenen i sommerhaven.


    FOTO: © VALTRUP final touch

    • Stauden hedder klokken Otte Blomst

    • Videnskabelige navn: Oenothera biennis - Natlys 

    • Stauden folder sig ud om aftenen og ligner dansende ballerinaer
    • Den udsender en sødlig duft ved aftenstid og lyser i mørket
    • Sart creme gul
    • Hele planten er spiselig, bladene kan bruges som salat og rødderne kan koges
    • Blomsten kan bruges i salat og som pynt på kager eller desserter


    FOTO: © VALTRUP final touch


    Jeg fandt den smukke staude efter at have læst en inspirerende artikel om hvordan Susanne Brøgger dyrker langsomheden og netop har denne staude i hendes have.

    Jeg har nu natlys både i bede og krukker, særligt placeret så jeg kan nyde dem fra min havesofa og indefra køkkenet.

    Det er altså en vidunderlig oplevelse både for børn og voksne at se stauden folde sig ud.

    Farven er sart og meget fin og en god start, hvis du ikke er vant til farven gul i din have.


                                              

      MANGLER DU HJÆLP I DIN HAVE?



      KONTAKT 

      VALTRUP f i n a l   t o u c h 
      info@valtrup.com
      CVR 33651740



      torsdag den 10. september 2020

      BERIGENDE SEPTEMBER SOL


      FOTO: © VALTRUP final touch
      • September er skøn, stadig med lidt sommervarme og så alligevel en mere frisk luft
      • I mit lille designstudie har jeg indtaget mange gode frokoster i sol udenfor og nydt den blå himmel
      • September er den perfekte plantemåned for alle haveejere
      • I foråret plantede jeg Evighedsblomster Helichrysum i krukker og bede


        Evighedsblomster FOTO: © VALTRUP final touch


        Fuchsia FOTO: © VALTRUP final touch

        • Jeg nyder særligt vores Fuchsia Magellanica i denne tid, for om en måned flytter den på plantehotel
        • Hjemmelavet ingefærsaft nydes i en solkrog i haven

        HØSTANEMONER sensommerens blomsterdronning

          FOTO: © VALTRUP final touch
          • Den hvide hedder Anemone japonica Honorine Jobert

                

            FOTO: © VALTRUP final touch

            • Sorterne Anemone Hupehensis Konigin Charlotte har vi i rosa
            • Høstanemoner stammer fra Kina og blomstrer fra slut juni - oktober

            FOTO: © VALTRUP final touch
            • Denne høstanemone er så fin: Anemone Japonica Hybrid Tiki Sensation
            • Knopperne starter ud i lys rosa for at ende ud i helt hvid som udsprunget
            • Stauden blomstrer fra august - oktober

                FOTO: © VALTRUP final touch
                • Stolt kavaler Cosmos bipinnatus, Sankthansurt Sedum telephium, Lyng Erica
                • I baggrunden ses Evighedsblomster Helichrysum og Ærteblomster Lathyrus odoratus
                • Krysantemum Chrysanthemum er så flotte lige nu, hvert år køber jeg nye og efter en sæson i krukker planter jeg dem ud i bedene

                  FOTO: © VALTRUP final touch


                  FOTO: © VALTRUP final touch
                  • En Syrisk rose Hibiscus Syriacus giver noget eksotisk til haven og er smuk og farverig i efterårshaven
                  • Her er det Syrisk rose Pink Chiffon
                  • Blomstrer fra august- september


                    FOTO: © VALTRUP final touch


                    FOTO: © VALTRUP final touch


                    MANGLER DU HJÆLP TIL HAVEN, SÅ SE HER:



                    FOTO: © VALTRUP final touch



                    KONTAKT


                    VALTRUP  f i n a l  t o u c h
                    info@valtrup.com
                    CVR 33651740

                    DESIGNSTUDIO VALTRUP final touch



                    FOTO: © VALTRUP final touch

                    Hele sommeren har jeg arbejdet meget på vores flotte nymalede træterrasse og hvilken nydelse det har været at kunne det. I min optik er en træterrasse en gave til et hus både til børn og voksne. Ingen lugearbejde, blødt og varmt træ under fødderne og et smukt fundament til både havemøbler og krukker.
















                    FOTO: © VALTRUP final touch

                    KONTAKT

                    MANGLER DU HJÆLP TIL DIN HAVE?


                    Jeg designer haver og vil med glæde hjælpe dig med din have, du kan se mere her:




                    FORVENTNINGENS GLÆDE - TULIPANTID

                      FOTO: © VALTRUP final touch Jeg planter hver vinter omkring 700 nye tulipanløg i krukker og bede. Det er altid en magisk proces at...