tirsdag den 30. november 2021

TIDEN ER INDE TIL AT PLANTE TULIPANER I KRUKKER

 

Dobbelt Sen Dream Touch & Dobbelt Tidlig Verona - FOTO: © VALTRUP final touch

  • Vil du gerne have et hav af smukke tulipaner i din forårshave er efteråret og vinteren den perfekte tid til plantning af løg i krukker
  • Jeg har en helt særlig passion for tulipaner
  • Selve formen på tulipanen er så elegant, rank og stolt og farverne er så smukke
  • Alle stadier fra første grønne spirer til knop og udspring er inspirerende


Dobbelt Sen Drumline tulipaner & Verona - FOTO: © VALTRUP final touch



  • Her ses tulipaner som er plantet i krukker 
  • Fordelen ved at plante i krukker er at de er flytbare og kan stilles i alle mulige kompositioner


  • De fyldte tulipaner i forgrunden i rosa hedder dobbelt sene tulipaner Finola og Angelique. De foldede kronblade har de fineste grønne strøg, som var de malet på
  • De fyldte hvide dobbelt sene tulipaner hedder Ice Wonder og er også bare så fine med de samme fine grønne strøg på kronbladene som på Finola og Angelique
  • Begge trives godt i sol/halvskygge, bliver 40 - 50 cm høje og blomstre i maj og juni måned

FOTO: © VALTRUP final touch

  • De lilla tulipaner i midten hedder Thriumph Purple flag og kan blive 50 cm høje, de er meget flotte farvemæssigt sammen med de fyldte Angelique og Finola tulipaner 
  • De meget høje fyldte mørklilla tulipaner hedder dobbelt sen Blue Diamond og er i år højere end de 40 cm de plejer at være

Dobbelt Sen Top LipsPurissima & China Town FOTO: © VALTRUP final touch

  • At skabe en tulipan sammensætning af forskellige typer, farver, højder og former er ikke en nem opgave, men noget som kan læres 



  • I midten ses den gule VITA Pomponette Yellow Dobbelt Sen Tulipan, en fantastisk tulipan som ligner en silkepæon
  • De høje hvide Purrisma er forrest og bagerest i bedet er New Darwin som bliver fra 50 -  70 cm


  • Fordelen ved at plante tulipaner mellem stauder er, at du slipper for at se på de visne tulipaner og der kommer flow i dit bed, når der hele tiden er noget nyt som tager over
  • Den duftende hvide Natviol Hesperis matronalis staude er her ved at tage over efter tulipanerne sammen med Blåkant Six Hill Giant' - Nepeta faassenii
  • Ulempen ved tulipaner er nemlig at de helst skal stå og visne helt ned for at komme igen året efter


  • Her er de to farvede dobbelt Sen Shirley tulipaner særligt smukke
  • Forrest i højre hjørne ses dobbelt Sen Peach blossom i pink
  • Jeg skaber altid kontrast i bedet via forskellige højder, størrelsen på tulipan samt farvekombinationen
  • Inden jeg planter laver jeg tegninger over udtrykket og gemmer altid navnet og sorten i mine planteæsker


  • Der er noget helt særligt ved at have helt friske blomster i vaser indenfor fra haven, på billedet ovenfor er det den Hvide Purrisima tulipan sammen med roser


  • Når du planter løget skal det dobbelt så langt ned i jorden som løgets størrelse
  • Et fif er at vende nogle af løgene på hovedet, så forlænger du blomstrings perioden
  • Jeg planter ofte både tulipaner i oktober, november, december og nogle gange også først i januar og februar i krukker
  • Fordelen ved at dele planteperioden ud over flere måneder er at du forlænger blomstringstiden
  • Jeg har tulipaner i 3 - 4 måneder, da jeg vælger forskellige sorter som blomster lige fra marts - juni

FOTO: © VALTRUP final touch

  • Her ses et lille udsnit af de mange løg jeg planter hvert efterår

MANGLER DU HJÆLP TIL HAVEN?


Jeg designer haver og vil med glæde hjælpe dig med din have



FOTO: © VALTRUP final touch



KONTAKT

VALTRUP  f i n a l  t o u c h
info@valtrup.com
CVR 33651740

FORVENTNINGENS GLÆDE - TULIPANTID

  FOTO: © VALTRUP final touch Jeg planter hver vinter omkring 700 nye tulipanløg i krukker og bede. Det er altid en magisk proces at...