onsdag den 29. august 2018

PASSIONEN & PERSONEN BAG FINAL TOUCH


Mit navn er Anja Valtrup og jeg er designer og billedkunstner.


"I min optik er der alt for mange haver som ligner hinanden og som slet ikke overrasker, forfører og bringer dig ind i en anden verden, som en have jo netop kan"

"Min helt store passion er at gøre haver smukke, farverige, personlige samt skabe duftkombinationer som nærer sjælen"

"Jeg er optaget af hvordan alle haveejere har uanede muligheder for at sætte netop deres personlige aftryk via haven og dets form og stil" 


Kombinationen af passion, viden, interesse og min baggrund som designer fra Danmarks Designskole og Designskolen Kolding gør at jeg har en stærk evne til at omsætte mine idéer til tegninger, se muligheder og visuelle sammenhænge. 

Min farve og formsans bruger jeg meget når jeg designer haver og i min optik er det samme proces om jeg laver en tøjkollektion, maler et maleri eller skaber en have. Min egen have har jeg selv skabt fra bunden, så jeg ved en masse om at gå hele vejen i først at tegne, grave ud, vælge planter, træer, buske, blomster og dermed skabe resultater i haven som virker.


Jeg samarbejder med de dygtigste gartnere og planteeksperter, så du er sikret en professionel rådgivning mht. planter, blomster, træer, krydderurter, buske etc. 




 FOTO © VALTRUP finla touch


HVORDAN ARBEJDER JEG?

Haven skal have et sprog, som via form, plantevalg og blomstervalg fortæller en masse om hvem der bor i huset. Haven kan forstærke og understrege arkitekturen i dit hus eller helt bevidst skabe en kontrast ved f.eks at lave en duftende poetisk have med højder, kroge og interessante stauder som skaber en kontrast til et nyt og minimalistisk hus. ALT ER MULIGT.

Jeg er fortaler for at en have skal være inspirerende året rundt. Naturens cyklus er betagende og bør forstærkes i måden haven designes på. Når jeg tegner tænker jeg både på hvordan haven ser ud indefra huset, når man er i haven samt i fugleperspektiv. Mit fokus er at skabe harmoni mellem hus og have i linier, form, højder og farvekompositioner.

I min designproces  tager jeg højde for at der året rundt er noget som blomstrer, er grønt, har former og højder der inspirerer og skaber en fryd for øjet. 

Fokuspunkter arbejder jeg også med samt det at skabe rum i haven.



FOTO: © VALTRUP final touch



OVERSIGT OVER HAVE-SERVICE: 


Her er der en lille oversigt over hvilke services jeg som designer tilbyder:

KONTAKT

VALTRUP  f i n a l  t o u c h
info@valtrup.com

FORVENTNINGENS GLÆDE - TULIPANTID

  FOTO: © VALTRUP final touch Jeg planter hver vinter omkring 700 nye tulipanløg i krukker og bede. Det er altid en magisk proces at...